Og jeg accepterer ikke, at det bare bliver ved snakken. De fine aftaler og papirer. De flotte taler. Der skal handling bag, og aftaler skal omsættes til action. Nu.
Jeg vil have frihed og frit valg.
Det burde ikke være nødvendigt at sige det, men det er det des- værre blevet. Staten er ikke din mor, som skal bestemme alting og for eksempel tvangsfordele unge på gymnasierne ud fra deres forældres indkomst. Stop det dog!
Jeg vil have fjernet bøvl og byrder for danske virksomheder.
Så de ikke skal bruge tid på den slags, men i stedet på udvikling og vækst. Bureaukratiet knopskyder i en grad, så end ikke et princip om ”en ny regel ind = en gammel regel ud” er nok til at rette op på det. Men det ville da være en start.
Jeg vil have retssikkerhed til erhvervsdrivende i Danmark.
Så man ved, hvad man kan regne med som selvstændig – uanset om man er cykelsmed, restauratør eller it-udvikler. Uanset om man kun er sig selv, eller man er en stor international spiller. Alle skal vide, hvilke rettigheder de har, og de skal have sikkerhed for, at disse ikke forringes – eller fjernes, udslettes eller slås ned … Du ved vist godt, hvad jeg tænker på.
Jeg vil betale min skat med glæde.
For en fælleskasse er klogt. Men det er hverken klogt eller nødvendigt at have verdens højeste skat. Lavere skatter vil, uanset om du tjener meget eller lidt, gøre os alle rigere. I det hele taget ville det også blive en lettelse i sig selv, hvis bare vi gjorde skatten forståelig og enkel. Det burde kunne lade sig gøre. Samtidig skal vi have fjer- net arveafgiften på generationsskifte, så vi kan beholde vores mange familieejede virksomheder. Det mangler da bare.
Jeg vil have langt mere for pengene i det offentlige.
Vi skal ikke kun gøre samfunds- kagen større. Vi er også nødt til at tænke nyt og gøre tingene på en ny måder. Blandt andet ved at inddrage de ansatte og give dem mere frihed. Mere af det samme og “vi-gør-som-vi-plejer” er ikke vejen til for eksempel en ordentlig, anstændig og værdig ældre- pleje. Og det skal vi have. Er det ikke kun rimeligt?