Det er vigtigt, at vores velfærdssamfund er både effektivt og omsorgsfuldt, og at vi udnytter vores skattekroner og vores institutioner, så vi får mest muligt ud af dem – både menneskeligt og økonomisk.
Vi kan gøre det bedre og billigere. Jo, vi kan.
Jeg er ikke i tvivl om, at den offentlige sektor kan blive bedre – og at den kan blive billigere. Og det uden vi driver rovdrift på de dygtige ansatte eller bare beder dem om at løbe hurtigere. Det har aldrig været måden at optimere noget på. Men når undersøgelser viser, at hjemmehjælpere for eksempel kun har 40% kontakt med de ældre, så er der noget, der kan gøres bedre. Og jeg køber ikke den med de manglende ressourcer. Det er trods alt et vilkår i alle virksomheder og organisationer, at der ikke er uanede ressourcer.
Vi skal derfor til at gentænke, rydde op og anvende ny teknologi – og vi skal gøre det sammen. Der skal mere fokus på empati end antal timer med støvsugeren, og der skal tænkes i nye måder at motivere de dygtige medarbejdere. Der skal gøres op med kassetænkning og sættes fokus på synergier. Præcis som man ville gøre i alle andre organisationer.
Vi har et rigtigt godt udgangspunkt, men skal træffe de beslutninger, der er nødvendige, så vores fælles velfærdssamfund leverer de bedste uddannelser, værdig ældrepleje, stimulerende og fleksibel børnepasning, et velfungerende sundhedsvæsen, interessant kultur og sport og et moderne forsvar. Kort sagt: Jeg tillader mig at sætte barren noget højere, end vi gør i dag.